Klatring i Costa Daurada 2006Den sidste weekend i oktober 2006, var Hans Bräuner-Osborne, Elvira Vaclavik, Mitchell Jagd, Esben Eggertsen, Nicolai Krohn og jeg en forlænget weekend i Costa Daurada i Spanien.Vi fløj til Barcelona og lejede en bil. Efter ca. 1 times kørsel sydpå langs kysten kommer man til Reus, hvor man drejer ind i landet. Vi skulle bo i Siurana, hvor vi planlagde at overnatte på refugiet.  Refugiet i Siurana. Men da vi ankom til refugiet ved 15-tiden, hang der en seddel på døren om at der var lukket og at de åbnede om aftenen. Vi turde ikke løbe an på at der var fyldt op om aftenen, så vi kørste 600 m. tilbage og ind på campingpladsen, hvor vi var så heldige at kunne leje en dejlig hytte med bad og det hele. Inden aftensmaden nåede vi lige at prøve et par ruter ved Siurana Village Crags, som ligger lige ved parkeringspladsen inden selve Siurana by. Næste dag kørte vil 15 minutter og så var vi i Arboli.  Hans klatrer en rute i Arboli Roadside Crags - Sector Can Simiro. Formentlig ruten En braulies (5) eller Possa´t la samarra (5+).  Højt på Espero (6b+ on sight), som er en fantastisk rute på en bred arete med et lille overhæng i toppen. I bunden er ruten en fin blanding af teknisk klatring på små greb, som dog jævnligt afbrydes af et "thank God"-greb, som kan bruges til at hvile og ryste ud inden det går videre. På toppen mere jævn men stadig teknisk.  Mere Espero - her nærmer toppen sig.  Mitchell "The Muscle" Jagd på Domenec´s patapumba (6a) - stadig Arboli Roadside Crags - denne gang i sektor Can Mansa.  Mitchell i et godt hvil på Domenec´s patapumba (6a) - vejen i baggrunden fører ned til selve Arboli by, som er særdeles lille, særdeles malerisk - og et godt sted at spise frokost hvis barfatter holder åbent  Lørdag kørte vi til Vilanova de Prades. Tilgangen var svær at finde og føreren var ikke meget værd, da vi endelig stod ved klipperne. Men vi fik da klatret nogle få gode ruter på konglemeratet inden varmen tvang os hjem - her er jeg på Too (4+) i sector Pitufos. Sidste dag, søndag, var Esben og Nicolai nødt til at køre til lufthavnen fra morgenstunden. Men vi andre kunne lige nå nogle ruter inden vi skulle tilbage til lufthavnen. Vi kørte til Mont-ral, hvilket viste sig at være en rigtig god idé. På det første område med relativt nemme ruter var der en sandt leven af hele familier incl. hunde, bedsteforældre og børn. Det var herligt at se bedstefar føre 6a ruter, så barnebarnet kunne få en toprebs-tur. Der blev råbt, grint, kommenteret og bandet så det var en sand fryd. Efter et par anbefalelsesværdige opvarmningsruter i sector Terranegra (bl.a. Trossos Grossos, 5+ og Recoponostiofono, 6a), gik vi videre til sector Els Gegants.  Jeg nærmer mig cruxet på Calipso (30 m. 6c med cruxet i toppen). Jeg onsightede dog ikke ruten, men fik ført den med 3-4 hæng. Bagefter klatrede jeg den på topreb uden at falde.  Efter at jeg havde klippet ankeret, blev jeg sænket lidt ned så jeg kunne tage nogle billeder af Elvira, som skulle prøve "No em toquis el pitu, que m'irritu" (6b). Der er langt ned....  Her er Elvira kommet lidt længere....  ... og her er hun i gang med cruxet.  Inden vi skulle hjem ville jeg også prøve at føre "No em toquis el pitu, que m'irritu" (6b) - men to ture på Calipso og 4 dages klatring i træk havde gjort sit.... Foto: Hans Bräuner-Osborne.  Midt i cruxet med en uklippet bolt lige til højre for mig. Jeg hang sådan set meget godt, men kunne bare ikke give slip og få sat slyngen og klippet rebet.... Foto: Hans Bräuner-Osborne.  Og så var det ellers direkte ud til lufthavnen - trætte, men glade :-) |
|