Familieklatring på Korsika?Kan man forene badeferie, en 1-årig dreng, en klatre-hungrende mand og en ikke-klatrende kone med Korsikas utallige kvalitetsruter på fremragende klippe med fantastisk beliggenhed? Well... Man kan da ihvertfald prøve :-)Mette, Albert (13 måneder gammel) og jeg tog til I'le Rousse på Korsika. Valget faldt på Korsika, fordi vi i flere år havde haft lyst til at komme til øen, som byder på fantastisk natur med mange forskellige muligheder. Byen I'le Rousse valgte vi, fordi hotellet så godt ud, stranden skulle være god - og der skulle være et fint lille klatrested med ruter op til 6a+ lige ud til vandet. I topoen fra Coronn hedder det om området ved I'le Rousse: "A perfect place for families, 50 meters to the water and no problems to bring a pram". Det kunne vist ikke blive bedre :-) Efter et par dage i I'le Rousse, hvor jeg havde været ude og finde crag'en, kom det til at passe med at Albert skulle have en eftermiddagslur ret sent. Så vi pakkede klatregrejerne sammen og stoppede knægten i klapvognen. Afsted det gik, og mindsanten, om ikke han som faldt helt planmæssigt i søvn :-) Om eftermiddagen er der skygge på denne væg, hvilket var en fordel, da temperaturen var oppe omkring 30 grader. Så det var godt at komme ned i skyggen under væggen og komme igang. 
Klatrestedet ved I'le Rousse. Man klatrer på væggen nedenfor fyrtårnet. Den lille strand er en sten-strand. Før musen ind over billedet for at se ruter mv.
Jeg førte først en 5. grads rute, da der var optaget på nogle af de andre ruter af 2 franske par, hvoraf det vist kun var mændene, der klatrede. Derefter fulgte hurtigt 2-3 ruter i 3. og 4. grad med Mette som belay-babe. Det var efterhånden ved at være nogle år siden jeg havde haft Mette med på Sundholm, så jeg var nødt til at instruere hende ret grundigt i sikringsteknik... men det gik glimrende, og desuden er 3. og 4. grad ikke noget jeg falder på. Ruterne er korte - 8 meter, og vi kunne tale sammen under klatringen. Klippen er super fast (ikke noget Kullen over det) - og friktionen er kanon. Man kan virkelig stå på de mindste sandskorn på væggen! Det var rigtig fedt at komme på klippe igen! Udsigten over havet, temperaturen og klatring med bar mave gjorde det til et fed oplevelse. De første ruter klatrede jeg på hovedvæggen (se billedet til højre herfor) - og Mette kom også op ad en 3. grads rute på topreb. Alt i mens sov Albert fint i sin klapvogn lige for foden af klippen. Lidt længere til højre - rundt om et lille hjørne - ligger en svagt overhængende væg med 4-5 fine ruter på. Jeg var mere i tvivl om jeg ville falde på disse ruter, som ligger omkring 6a. Det var jo første gang jeg klatrede på Korsika og jeg var derfor usikker på, om graderingen var som jeg kender fra Sundholm. Heldigvis var der et par franske klatrere, som havde gang i ruterne, og den ene var smuttet for at hente vand til sit barn. Så der hang et topreb og dinglede og en franskmand, som kedede sig.... Jeg spurgte, om ikke jeg måtte have lov at sikre ham mens hans makker var væk.... Og det måtte jeg da gerne. Efter at han med 2-3 hæng havde klatret en 6a-variant på væggen, spurgte jeg, om det var ham, der havde ført ruten. Det var det - eller rettere, han havde ført rebet op til ankeret af en 5. gradsrute, som endte i samme anker. Så spurgte jeg, som ikke jeg måtte prøve 5. grads ruten på topreb. Det kunne han jo ikke sige nej til, når nu jeg havde sikret ham. Det var en fin rute på topreb, men ikke noget, som gav anledning til hverken fald eller risiko for fald fra min side, så da jeg var kommet ned igen, spurgte jeg, om jeg kunne få lov at prøve på den samme 6a variant som han lige havde lavet. Også den gik fint, og min vurdering er, at graderingen ihvertfald ikke er for hård. På det tidspunkt var Albert vågnet igen, og det var på tide at vende hjem mod hotellet. Men det havde også været en fin start på klatringen på Korsika - graderingen var til at stole på, klippen fin og de lokale klatrere til at snakke med. Bouldering ved stranden i PortoEt par dage senere lejede vi en bil og kørte først mod Calvi, siden videre sydover til Porto. Lige nord for Porto ligger en flot strand - med fin bouldering på en stor klippe i vandkanten og ruter lige ned til vandet. Vi stoppede ved stranden, spiste frokost på restauranten og gik så ned for at bade. Mette var ude at snorkle, og Albert og jeg hyggede os i vandkanten. Desværre var det lige i den værste middagshede, og der var ikke den store tålmodighed hos hverken Mette eller Albert, så det blev ikke til klatring på boltede ruter. Men jeg nåede dog at lave nogle gode traverser på den store blok i vandkanten inden det var tid til at komme ind i den air conditionerede bil igen.  Bouldering på klippeblokken i vandet ved stranden i Porto. Der findes også rigtige ruter ved stranden ved Porto - ifølge føreren er der 16 ruter mellem 5a og 6c. Højden af ruterne er 15 meter. Det lyder ellers som perfekt sværhedsgrad for mig, men som sagt var mulighederne ikke lige til det den dag. Restonica og CurrialiDagen efter havde vi stadig bil, og kørte til Restonica-dalen ved byen Corte. Her badede vi i de pools, som floden har lavet i klippen igennem tusinder af år, og så den fantastiske natur i området. Restonicadalen er kendt som et fremragende klatrested, og flere steder langt vejen op igennem dalen, er det endda annonceret på træskilte direkte på klippen "Site d'escalade". Igen var det ikke lige muligt at få frokost, Alberts middagslur mv til at passe, men jeg var da lige ude af bilen og hive i noget klippe ved et at de annoncerede klatresteder. Det var dog meget svære ruter netop der (Area 3: en 6b+, resten op til 8a), så jeg havde problemer med overhovedet at komme fra jorden på andet end 6b+ ruten :-)
"Nå, her skal man åbenbart klatre.... Så er det jo bare om at komme igang.... hmm... Er det mon meningen, at man må træde på selve skiltet?..."
Men endnu en rute trak gevaldigt - det var ganske vist kun en 4. grads rute, men den gik op over de mest utrolige udhulede klippeformationer. Den lå i solen (!!gys!!), men vi mente nok vi lige kunne klare den, hvis vi skyndte os ned i bilen bagefter. Vi fik bugseret Albert iført klapvogn ud af hulen og ned i skyggen fra en busk og kom i gang med ruten. Sjov lille 4. grads rute, som var rigtig sjov at klatre, mest fordi den gik hen over de sjove klippeformer. 
Klatring på Curriali - 4. grads rute, som går op i de sjove former.Kan man så eller hvad?Ja, man kan godt kombinere klatring med familieferie, børn og strandliv. Men man skal ikke regne med at kunne få plads til alt den klatring man godt kunne tænke sig. På klatreferie er klatringen i centrum, og andre ting må indpasse sig - fx spisetider, strand, hotel mv. Når man er på ferie med barn og ikke-klatrende kone, indtager klatringen af naturlige årsager en mindre vigtig plads - på linie med "lege med sand" og "spise is". Men den klatring, som man faktisk får plads til, tror jeg man nyder mere. Og det er rart, at det hele kan komme til at passe sammen - at alle har en dejlig ferie og får prøvet nogle af de ting man hver især holder af. PS. vi vendte forøvrigt tilbage til klatrepladsen ved fyrtårnet sammen med nogle nye venner fra hotellet - de kom op på topreb af en 4. grads rute og forsøgte på en 5. grads rute - og jeg fik ført 6a+ helt uden problemer :-) |
|
Jeg topper ud på ruten La Surequipee (5. grad) på Curriali.